skilt med berlins navn

Lejligheder i Berlin

Som tidligere bosiddende i Berlin kender jeg alt til, hvor specielle lejlighederne i den tyske hovedstad er. Der er nemlig større forskel på lejligheder i Berlin og lejligheder i Danmark. Særligt i den østlige del af byen, der jo var pålagt strenge krav fra DDR, er mange af lejlighederne helt ens.

Personligt boede jeg i bydelen Prenzlauer Berg og havde mange venner, der boede i Friedrichshain. Det er begge bydele fra det gamle Østberlin, så boligerne ligner i udpræget grad hinanden der.

Det er boliger, hvor der er højt til loftet, små badeværelser og meget tykke mure. I min lejlighed i Prenzlauer Berg hørte jeg således aldrig hverken overboer eller naboer, hvilket selvfølgelig er ganske lækkert.

Indretningen i de berlinske lejligheder er sædvanligvis ganske spartansk, borde og stole er der f.eks. ikke mange af og de fleste unge har ikke en decideret seng, men sover bare på en madras på gulvet. Det lyder mærkværdigt, men det er altså det, der er trendy i Berlin lige nu – og så bliver det jo nok trendy her i Danmark om et par år.

Ferielejligheder i Berlin

Det ser naturligvis anderledes ud, når man booker hotel eller ferielejlighed i Berlin, hvor der er nok at vælge imellem. Mange danskere har de sidste 20 år investeret i en billig lejlighed i Berlin, som de sidenhen har sat i stand, møbleret moderne og nu lejer ud til danske turister, som gerne vil bo i en ordentlig ferielejlighed i Berlin. Det bugner f.eks. af disse lejligheder på Sommerferie.nu.

Noget berlinerne er meget imod, da de mange turister i almindelige lejligheder i sagens natur optager pladsen fra tyskere, der ellers kunne have boet i de lejligheder. Derudover er de mange turist-lejligheder også med til at skrue prisen i områderne højt op, så der er for tiden rigtig mange demonstrationer mod gentrificering i gang i Berlin.

Det er dog de færreste berlinere, der viser deres afsky for turister i gadebilledet. Jeg har personligt prøvet at blive råbt af en enkelt gang, da jeg vendte tilbage til Berlin som turist og boede i Kreuzberg, som er et område domineret af tyrkiske indvandrere. Lidt sjovt at det er indvandrere fra et andet land, der råber af en turist – også fra et andet land. Men sådan er der jo så meget.

Lad jer ikke afskrække af de få, der er imod turister, men overvej måske at leje bolig i Berlin i de mere sikre områder som Prenzlauer Berg, Mitte, Charlottenburg og Schöneberg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *