airberlin fly

Priser på flybilletter til Berlin

Berlin ligger ikke mere end en times flyvning væk fra Kastrup Lufthavn i København og er en af de mest populære ruter fra Danmark.

Derfor har du også mulighed for at finde billige flybilletter til Berlin løbende over hele året. De to lufthavne i Berlin – Tegel og Schönenfeld – koster cirka det samme at lande i og det afhænger således især af hvornår på dagen du gerne vil rejse, hvad din billet i sidste ende kommer til at koste dig.

Vi har kigget lidt på prisniveauet og mulighederne. Artiklen her er skrevet i samarbejde med Rejsepriser.dk, der tilbyder brugeren at søge efter billige flybilletter med deres intelligente søgemaskine.

Ingen kuffert giver billige billetter

De billigste flybilletter til Berlin finder du gennem lavprisselskaber som EasyJet og Norwegian. Her er din pris for billetten lavere, hvis du alene har håndbagage og således ingen indtjekket bagage. Det gør også din rejse nemmere, da du ikke skal stå i kø for at checke din bagage ind samtidigt med, du ikke skal vente på at bagagen ryger ud på bagagebånd, når først du er landet i lufthavnen og faktisk bare gerne vil videre igen.

Derudover sparer du penge ved at rejse tidligt om morgenen eller sent om aftenen. EasyJet tilbyder billetter efter kl. 22 til Schönenfeld, hvor lufthavnen har base, fra 3-400 kroner per vej. Midt på dagen koster billetterne cirka det dobbelte. De almindelige regler om udbud og efterspørgsel er her med til at diktere de endelige priser.

Berlin Brandenburger i fremtiden

Tegel og Schönenfeld – de to lige nu aktive lufthavne i Berlin – skulle faktisk have været lukket begge to for år tilbage.

De skulle have været erstattet af den store Berlin Brandenburg lufthavn. Men lufthavnsbyggeriet har udviklet sig til en af de største erhvervsskandaler nogensinde inden for tysk byggerier og står den dag i dag stadig ikke færdig på trods af, at den skulle have været operationel i 2008. Lige nu lyder de bedste gæt på, at lufthavnen er klar til at blive taget i brug fra 2018. Det er bl.a. problemer med et ventileringssystem, der har besværliggjort åbningen af det, mange tyskere i dag helst ikke vil snakke om.

Til den tid kan vi forestille os, det bliver endnu billigere at flyve til Berlin på grund af de stordriftsfordele én stor lufthavn giver over to små.

Vi glæder os til den dag Brandeburg åbner!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *